Brystpumper

I forbindelse med et normalt ammeforløb, er det ikke nødvendigt at malke ud. Du kan dog få brug for det i en kortere periode, hvis brysterne er meget ømme eller spændte, eller i en længere periode hvis du har født for tidligt, har et sygt barn eller har ammeproblemer.

Effekten af din udmalkning er afhængig af brystpumpens type, hvor den mest effektive metode er med en elektrisk brystpumpe (fx leje af Symphony brystpumpe eller køb af Swing maxi brystpumpe). Med en elektrisk brystpumpe frigøres der mere prolaktin og oxytocin, hvilket øger mælkeproduktionen, fremfor manuel udmalkning.